Reportage fra Forskningsnet konference 2009: At share er at være
200 deltagere har i to dage ladet sig inspirere af årets Forskningsnet konference under mottoet: Brug det – del det! For de digitalt indfødte er at bruge og dele en naturlig del af livet, fortalte Ingrid Melve i konferencens åbningskeynote. Det gyldne Snit blev tirsdag aften brugt og delt ud blandt ni nominerede produktioner. I onsdagens afslutningskeynote fik deltagerne mulighed for at opleve det hele på ny, da James Slevin opfordrede til at tage kritisk stilling til Web 2.0-historien i slowmotion.
| Reportage
Det nye net – og mulighederne for forskning, samarbejde og undervisning – er temaet for årets Forskningsnet konference på LO-skolen den 17. og 18. november i Helsingør. Fotos: Kirsten Tobine Hougaard |
|
Dag 1: Tirsdag den 17. november
|
Dag 2: Onsdag den 18. november |
|
|
|
Tirsdagens program
Dag 1
Forskningsnettet: Brug det – del det!
Konferencens motto blev slået fast i velkomsten af formanden for Forskningsnettets styregruppe, dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:
 |
– Med det nye forskningsnet har vi fået kapacitet og muligheder. I har ansvar for at hjælpe jeres organisationer til at forstå de muligheder, som Forskningsnettet giver os. Jeg håber, at konferencen vil være med til at inspirere, og at I vil gå hjem og fortælle om de gode eksempler.
I 2012 er det regnskabets time, hvor der vil blive taget stilling til, om Forskningsnettet kan få tilført flere midler: – Vi skal vise, at investeringen i den nye optiske struktur bliver udnyttet på en relevant måde med optimal anvendelse af alle de data vi har, slog Børge Obel fast og efterlyste de gode eksempler. |
 Det nye forskningsnet Forskningsnettets styregruppe
Apropos at share |
|
De digitalt indfødte kommer – og vil bruge og dele det hele
 |
– Vi bliver invaderet af digitalt indfødte, og de forsvinder ikke. De bliver. På universiteterne og højere læreanstalter. It-afdelingerne skal være beredte, sagde Ingrid Melve fra det norske forskningsnet, UNINETT, og brugte Knut som case.
Knut er en digitalt indfødt med mobilen som en ekstra kropsdel, er altid online og klar til at share det meste med alle fx via Facebook, Flickr og BitTorrent: – Tror vi, at Knut kan arbejde effektivt, når han kommer ind på universitetet, hvor han ikke længere må bruge de værktøjer, han plejer at bruge, og hvor han får stillet outdatede værktøjer til rådighed, spurgte Ingrid Melve. |
| Internettet er til for, at vi skal bruge det og dele med hinanden:
– Men mange af os vil gerne have kontrol over, hvem vi deler med, sagde Ingrid Melve med henvisning til de digitale immigranter, bl.a. de universitetsansatte, som er vokset op med internettet. |
|
At bruge og dele – med Adobe Connect
 |
Konferencedeltagere i gang med at efterleve konferencens motto ved at bruge og dele i workshoppen om mulighederne for samarbejde og e-læring med Adobe Connect. |
At bruge og dele – og blive angrebet
| At bruge og dele er ikke den rene idyl, når det gælder sårbare webservere.
Forskningsnet CERTs workshop satte en sårbar server ud på det frie brug og del-marked i workshoppen om websikkerhed i praksis. Den sårbare server blev straks angrebet af deltagerne og forsøgt reddet af tililende sikkerhedseksperter. |
 |
At bruge og dele – lovligt
Konferencesalen blev invaderet af politilignende væsner, da emnet faldt på deeplinking, med film fra E-læring og jura-tjenesten, udarbejdet af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) i samarbejde med Forskningsnettet.
 |
Temaet var produktion af lovlig e-læring og podcast:
– Underviseren skal give samtykke til, at undervisningen filmes, og kan trække samtykket tilbage, fortalte Morten Rosenmeier, lektor, ph.d, Københavns Universitet. |
E-læring og jura: Webcast af undervisning
E-læring og jura: Må man linke til beskyttet materiale i e-læringssammenhæng?
At bruge og dele – med podcasting
Gode eksempler på at bruge og dele – og gerne via Forskningsnettet, som styregruppeformanden efterlyste i sin velkomst – tonede allerede frem i formiddagens session om podcastpraksis fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Efterspørgslen på podcastproduktion er steget i takt med øget fokus på forskningsformidlig, synliggørelse og branding af uddannelser og institutter ifølge Uwe Wellin, udviklingschef, ITMEDIEA, Københavns Universitet, som sammen med Mikkel Godsk, områdeleder, E-lærings-enheden, Aarhus Universitet, videregav tekniske og pædagogiske erfaringer med podcasting.
 |
Erfaringer og undersøgelser viser, at der er klar diskrepans mellem, hvad de studerende ønsker, og hvad de har erfaringer med, når det gælder podcast:
– De studerende vil gerne have podcast af forelæsninger, men deres erfaringer er fra underholdningsverdenen. Vi skal ikke bare spørge, hvad de studerende vil have, men finde ud af, hvad de studerende har behov for, slog Mikkel Godsk fast. |
|
– Det er ikke teknologien som sådan, men derimod anvendelsen af den, som kan gøre en forskel, konkluderede lektor Simon Heilesen, Roskilde Universitet, om podcastteknologien. – Podcast kan faktisk forny undervisningsformerne og give anledning til at gentænke, hvad man vil med undervisningen, sagde Simon Heilesen og afsluttede med en solstrålehistorie, hvor de studerende blev bedt om at producere to minutters podcast om deres projekt: – De studerende var helt vilde for at formulere det ordentligt, fordi de nu skulle i fjernsynet, fortalte Simon Heilesen med henvisning til tradtionelle, træge projektbeskrivelser. |
|
Podcast på Forskningsnettet
LOM: Om erfaringer med podcasts i universiteternes undervisning
edumedia: Podcast
E-læring og jura: Webcast af undervisning
At bruge og dele – på den grønne måde
Vi kan ikke åbne en avis eller fjernsynet – eller deltage i en konference – uden klimaet er på dagsordenen. Og således også på Forskningsnet konferencen.
 |
– Jeg er skiftet fra at være skeptiker: Vi er selv skyld i den opvarmning, der sker nu, sagde Jørgen Moth, specialkonsulent, UNI•C, som via NORDUnet deltager i den grønne del af GÉANT3-projektet, GN3/NA3/T5, også internt kaldet "eduGREEN".
Projektet startede i april 2009, varer fire år og skal bl.a. fremvise regnskab for forbrug af energi i GN3-infrastrukturen og besparelser i kraft af virtuelle møder og elektroniske netværk, som fx kunne være med Adobe Connect ved Forskningsnettet. |
 |
Forskningsnettet er blevet til mere end et projekt, nemlig en organisation med vedtægter. Forskningsnettet har samtidig indført ny strategi med fokus på kvalitetssikring af Forskningsnettets tjenester:
– I stedet for at kikke på helt nye projekter, skal vi finde ud af, om vi gør det rigtigt og leverer det, brugerne gerne vil have, sagde Steen Pedersen, netsekretariatschef, Forskningsnettet. |
 |
2009 har stået i opgraderingens tegn, hvor stadig flere institutioner har fået accessforbindelser til det nye optiske net:
– Man skal passe på med at ønske sig en elefant, for lige pludselig får man den måske, sagde Martin Bech, divisionsdirektør, UNI•C, med henvisning til det tilskud på 40 mio. kr., som Forskningsnettet fik til det nye forskningsnet, og som efterfølgende har givet meget arbejde for at få de mange afdelinger af landets universiteter koblet på, fx Aalborg Universitet i Ballerup. Martin Bech konkluderede, at Forskningsnettet med det nye net har fået 100 % oppetid og flere brugere. |
Det gyldne Snit
Ni produktioner ud af 22 indsendte var nomineret til Det gyldne Snit 2009 for bedste anvendelse af video, levende billeder, animationer, Flash og lign. til undervisning og formidling.
 |
Vindere af Det gyldne Snit 2009:
|
| Inge Knudsen, vinder af Innovationsprisen.
|
 |
Dag 2
Dit forskningsnet: Brug det – og del udgifterne!
Nye tjenester: |
– På en måde er alt, hvad vi gør, tjenester, både højhastighedsnetværket i sig selv og tjenester fra lightpath til læring, sagde Martin Bech, divisionsdirektør, UNI•C, og foldede Forskningsnettets tjenester ud med henvisning til den nye Forskningsnetmappe med produktark, som alle konferencedeltagerne havde fået udleveret i Forskningsnetnettet.
Forskningsnettet er brugernes net og fungerer som en indkøbsforening, der både leverer net og en række tjenester i tilknytning til nettet: – Jeg møder nogle gange det synspunkt, at tjenesterne er noget pjat, men de udgør kun 10 % af omkostningerne, og man ville bare bruge pengene derhjemme i stedet for at bruge dem i fællesskab på Forskningsnettet. Martin Bech opfordrede derefter deltagerne til at deltage aktivt i den kommende evaluering af tjenesterne. OBS! Vælg en tjeneste fra Forskningsnettet i den grønne boks øverst th. |
 |
Download og bestil de nye publikationer om Forskningsnettets tjenester til dig selv, kolleger eller brugere ved din institution
|
WAYF – at (gen)bruge personoplysninger uden at dele dem
|
Med WAYF kan man tilgå en række tjenester med kun ét brugernavn og ét kodeord uden at dele oplysninger med andre end sin uddannelsesinstitution. WAYF – Where Are You From – er en autentificeringstjeneste hos Forskningsnettet. Alle universiteter med undtagelse af Aalborg er på WAYF.
WAYF vil i fremtiden gerne have input fra slutbrugerne: – Vi har skinner, vi kan køre på, vi ved, hvad vi skal gøre, men brugerne skal have værdi af det. Derfor vil vi gerne helt ud til underviserne og finde ud af, hvordan man bruger WAYF på en lækker måde, så det ikke bare bliver nørdsnak, sagde Jacob-Steen Madsen, sekretariatsleder, WAYF. |
Det nye forskningsnet – at bruge fiber og dele briller ud for at kunne skelne
|
Forskningsnettet er et højhastighedsnetværk og en række tjenester.
– Nu har vi i mange år hørt Martin fortælle om tjenester, men vi skal også huske at fortælle om, hvordan resten virker, sagde Peter Juul, backbonemanager, UNI•C, og advarede om, at det nu ville blive nørdet. Nørderiet udviklede sig herefter til en god, nørdet, men også pædagogisk brillesnak om det nye net: – Tidligere pumpede man alle data gennem én fiber og lagde en ny fiber ved siden af, hvis man skulle sende flere data. WDM-teknologien gør det imidlertid muligt at skelne mellem fibre, der ligger meget tæt i infrarødt lys, forklarede Peter Juul og sammenlignede med 3D-briller, som også gør det muligt at skelne. Herefter fulgte vi med Peter Juul som rejseleder signalets vej gennem forstærkerstationer – der både forstærker signalet og støjen – hele vejen rundt i den nationale ring – og tilbage igen. Hvis forbindelsen ryger den ene vej, sikrer redundansen på IP-niveau, at trafikken kan sendes den anden vej, dog med en forskel på 4-5 millisekunder, afhængigt af hvilken vej trafikken sendes i ringen. |
Lightpath – at bruge og dele nationalt og internationalt
|
Med Forskningsnettets nye Lightpath Service er det muligt at dele næsten ubegrænsede datamængder nationalt og internationalt. Tjenesten er dog så ny, at Forskningsnettet endnu ingen brugere har:
– Hvad tænkte han dog på, ham, der købte den første faxmaskine, sagde Martin Bech, divisionsdirektør, UNI•C, og bød velkommen til en potentiel lightpathbruger, professor Jens S. Andersen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet. Institut for Biokemi og Molekylær Biologi genererer massive datamængder i forbindelse med proteinanalyser, som skal udveksles nationalt og internationalt: – På en måned genererer vi flere terabytes af data, som vi gerne vil udveksle. Hvis man skal have nogle gode internationale publikationer, skal man have mange data. Så jeg tror bestemt, at vi kan bruge en lightpath, konkluderede Jens S. Andersen, som måske bliver Forskningsnettets første lightpathbruger. |
Let's see it again in slow motion
| Med slowmotion kan man fx studere heste i galop og opleve, at de flyver, eller skabe ekstra drama i film, når blodet springer fra halspulsåren. Mere eller mindre dramatiske effekter og erkendelser kan også opnås ved at se Web 2.0-fænomenet i slowmotion:
– Vi bliver nødt til at holde op med at karakterisere Web 2.0 som en unik teknologi med unikke egenskaber ift. e-læring, mener James Slevin, Amsterdam Universitet, der som afslutning på Forskningsnet konferencen bad deltagerne om at tage kritisk stilling til Web 2.0-historien i langsom gengivelse uden at galoppere med skyklapper forbi den øvrige udvikling inden for samfund, uddannelse og teknologi.
|
 |
Forskningsnettet 
Netsekretariatet DTU, Anker Engelunds Vej 1, Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 72 64 Mail: netsek@forskningsnettet.dk EAN: 5798000430723
Nyheder
-
18. Jun 2010
-
11. Jun 2010
-
26. Maj 2010
-
10. Maj 2010
-
26. Apr 2010
