Forskningsnettet.dk har netop fået en ny og længe ønsket forside med fokus på tjenester fremfor nyheder.
For omkring et år siden gennemførte vi en usability-undersøgelse af Forskningsnettets website. Undersøgelsen viste blandt andet at det gennemgående var nemt at finde det man ønskede på sitet, men at der var en vis undren over, at nyhederne havde en så dominerende placering på forsiden.
Det har siden været et ønske at få ændret dette, og det er så endelig lykkedes. Vi vil fortsat arbejde med at forbedre forsiden, så den giver den information, der er vigtig for brugeren.
Mange ideer og ønsker presser sig på, men nu er det væsentligste ønske - en ny forside - en realitet.
Vi modtager gerne kommentarer på redaktion@forskningsnettet.dk