
Her i de sidste (arbejds-)dage af året er der tradition for, at man tænker tilbage på året der gik, men også ser lidt fremad på året, der kommer. Her i Forskningsnettet ser vi frem til et spændende 2012, der formentlig kommer til at betyde store forandringer for os og organisationen. Vi føler os dog sikre på, at de initiativer vi har taget de seneste år, - både på udviklingen af net og tjenester og på den administrative front, gør os godt rustede til at gå ind i de forandringer, der måtte komme, så vores brugere primært vil mærke den positive effekt af en styrket organisation.
Når man kigger tilbage på årets mangfoldighed af aktiviteter, er der nogle, der falder i øjnene som gennemgående og betydningsfulde for hele året, - her er et udpluk af disse:
Et af årets "hotte" temaer har været IPv6.
Den 31. januar 2011 blev de sidste to blokke af IPv4 adresser overdraget primært til AsienPasific området af IANA (the Internet Assigned Numbers Authority), og det blev samtidig meldt ud, at man forventede, at disse to blokke og øvrige ikke anvendte IPv4 adresser ville komme i brug indenfor de næste to år, hvorefter alle nye IP adresser ville have IPv6 formatet.
Forskningsnettet har i flere år leveret IPv6 til brugerne og vi fejrede World IPv6 Day - den 8. juni 2011 - med at gøre Forskningsnettets website IPv6 enabled.
Interessen for IPv6 blandt brugerne er naturligt også vokset og på Forskningsnet konference 2011 var der god deltagelse i de sessioner, der så på IPv6. Så der vil næppe være panik, den dag verden løber tør for IPv4 adresser....
Ulven kommer - IPv6 er ikke længere blot noget man taler om
World IPv6 Day - Forskningsnettet leverer IPv6 testbed
World IPv6 Day kom og gik - hvad var erfaringerne?
IPv6 fik et gennembrud på konferencen
Mange netudbygningsprojekter i 2011
Siden Forskningsnettet i 2009 blev opgraderet til 10 Gbit/sek med mulighed for dedikerede forbindelser til forskningsprojekter og intranet til de geografiske spredte universiteter. Og brugerne har taget det optiske net til sig, og ønsker at få net til alle lokationer, få opgraderet hatigheden og have mere redundans.
De mange nye projekter her i 2011 var ikke helt forventede i bemandingen, men i løbet af året fik vi dedikeret de nødvendige ressourcer til området, så alle projekter fik tildelt sin egen fokuserede projektleder.
Den oprindelige rammeaftale med leverandørerne om netudbygning udløb pr. november 2011. Derfor var en af de væsentlige indsatsområder for året også at få gennemført et nyt udbud af WAN forbindelser. Den 1 november blev der derfor indgået rammeaftaler med 6 leverandører (Global Connect A/S, Jay.net A/S, Nianet A/S, SEAS NVE Holding A/S, Telia Danmark samt TRE-FOR Bredbånd A/S) om levering af sorte fibre og datatransmissionsudstyr til den fortsatte udbygning af nettet. Den konkrete anskaffelse af de enkelte linjer vil ske via miniudbud til de 6 leverandører.
Mange netudbygningsprojekter i Forskningsnettet betyder øget indsats
Udbud af WAN forbindelser
Forskningsnettet er klar til fremtidens netudbygning
Nye projekter på vej i 2012
I 2011 er tre nye projekter startet op i Forskningsnettet.
Visionen for projektet "Driftsmeddelelser på flere medier" er at "sikre brugervenlig og relevant driftskommunikation om tjenester, til brugernes tilfredshed Derved sikres en højere kvalitet og service." Projektet løber indtil marts 2012, hvorefter det idriftssættes.
Projekt: Driftsmeddelelser på flere medier
Projektet e-2-e overvågnings vision erat give netdriften et meget bedre billede af brugernes oplevelse med basisnettet end i dag. Forbindelser, der er private, men leveret af Forskningsnettet, skal også kunne overvåges af Forskningsnettet. Projektet løber frem til 1. august 2012.
Projektet "LIghtpath i Forskningsnettet"s vision er, at forskere i Forskningsnettet nemt kan få punkt-til-punkt dedikerede forbindelser til dataudveksling med en garanteret kapacitet: det man kalder lightpaths.
Projekt: Lightpath i Forskningsnettet
Fokus på sikkerhed på moderne medier
Stadig flere tilgår nettet med moderne medier, som iPads, iPhones og andre smart phones eller tablets, også i arbejds- eller studiemæssig sammenhæng. IT-afdelingerne står overfor helt nye former for trusler, på medier de typisk ikke harså meget kontrol over som på standard PC'erne.
Emnet har derfor været behandlet af Forskningsnet CERT løbende igennem året, blandt andet gennem udgivelse af en "indsigtsartikel" med fokus på smartphones, nyheder og med indlæg på Forskningsnet konferencen.
Indsigtsartikel: Smartphones (Link til PDF på DK-CERTs website)
Smartphones og sociale medier (Link til PDF/præsentation på Forskningsnet konferencen)
Vi tilbyder ikke længere e-læringstjenester
I 2009 besluttede Forskningsnettets styregruppe, at Forskningsnettet ikke længere skulle tilbyde tjenesterne edumedia, e-læring og jura, netstøttet undervisning, tidskriftet LOM og prisuddelingen Det gyldne Snit, men at mulighederne for at overdrage tjenesterne skulle undersøges. Det er lykkedes at finde "nye hjem" til alle tjenesterne, og 2011 har været året, hvor materialet fra tjenesterne er blevet flyttet væk fra websitet, og for det meste af materialet over til andre organisationer.
Hvor er e-læringstjenesterne gået hen?
En ny organisation opstår
I april 2011 offentliggjorde Styrelsen for Forskning og Innovation resultatet af 6 faglige panelers indstillinger til de kommende års behov for forskningsinfrastruktur indenfor forskellige fagområder. Arbejdet resulterede i en dansk roadmap for forskningsinfrastuktur.
Et af forslagene i roadmappen var at der etableres en ny samlet national organisation, der har ressourcer og kompetencer til at
understøtte Danmark som e-Science nation. Den nye organisation vil være en sammenlægning af Dansk Center for Scientific Computing (DCSC) og Forskningsnettet. En arbejdsgruppe under ledelse af Styrelsen for Forskning og Innovation har siden konkretiseret forslaget, der i øjeblikket forventes vedtager som et aktstykke til Finansloven i løbet af første kvartal 2012.
Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur (link til FI's website)
Peter Uffe Meier, Styrelsen for Forskning og Innovation præsenterer den nye organisation på Forskningsnet konference 2011 (PDF)
Dansk e-Infrastruktur Center ser dagens lys
Godt nytår!
Vi ønsker alle vores brugere, samarbejdsparter og andre med interesse for Forskningsnettet et godt nytår.
Tak for samarbejdet i 2011.